Inden sin død sørgede Red Bull-grundlægger Dietrich Mateschitz for sine ansatte – der nu kan hæve en tidlig men klækkelig julebonus.
Havde det ikke været for Dietrich Mateschitz, var der formentlig ikke noget Red Bull. Hverken i Formel 1 eller andre steder. Østrigeren blev 78 år, og da han døde 22. oktober i år, anslog Forbes, at han var verdens 116. rigeste mand.
Nu viser det sig, at Dietrich Mateschitz på sit dødsleje på sit dødsleje gjorde det klart, at det faktum også skulle lade hans ansatte komme til gode. Derfor efterlod chefen 3.000 euro svarende til 22.300 kr. til samtlige Red Bull-ansatte i Østrig.
De 3.000 er det højeste beløb, den østrigske regering har tilladt landets arbejdsgivere at udbetale som ‘inflationsstøtte’ til de ansatte. Til gengæld er hele beløbet skattefri. Det anslås, at Mateschitz’ sidste hilsen kommer til at koste Red Bull 6 mio. euro svarende til 44,6 mio. danske kroner.