En amerikaner, der spiller trommer i et heavy metal-band, mener, at Elon Musk skal betale svimlende summer tilbage til Tesla.
Richard Tornetta er en af Tesla absolut mindste aktionærer. Faktisk ejer han bare ni aktier i bilmærket. Alligevel kan Tesla og Elon Musk om lidt så i en situation, hvor der flyttes rundt på svimlende mange milliarder.
Ud over at eje de ni Tesla-aktier spiller Richard Tornetta også trommer i et heavymetal-band. Men det er nu ikke, derfor han forlange de mange
Reuters skriver, at Richard Tornetta vil have Elon Musk til at aflevere 56 milliarder dollars. Det svarer til 403 milliarder danske kroner. Eller lige så meget som Musks aktier var værd, da han i 2018 fik Teslas bestyrelse til at godkende, at han kan købe yderligere én procent af firmaets aktier til en meget lav pris, når han har opfyldt 12 fastsatte mål.
Beskyldes for at lyve over for bestyrelsen
Indtil videre er 11 ud af de 12 målt opfyldt. Der var dog flere af Teslas aktionærer der i sin tid stemte imod den ordning, Musk endte med at få igennem. Aktionærerne hævede dengang, at Musk bevidst vildledte bestyrelsen. Og det mener Richard Tornetta altså fortsat.
Musk og Teslas bestyrelse har allerede afvist beskyldningerne. Herfra lyder det, at den ordning – som man godkendte i 2018 – var med til netop af fastholde Musk, i en periode hvor Tesla havde det svært.
En dommer skal i denne uge tage stilling til, om sagen kan køres ved en amerikansk domstol.