Annonce:

Dansker skal køre Hamiltons Formel 1-bil “Det bliver vanvittigt”

– Det er det vigtigste og største skridt i min karriere indtil videre. Danske Frederik Vesti er ikke i tvivl, om hvad testen for Mercedes betyder for drømmen om Formel 1. 

Annonce:

Kevin Magnussen er bestemt ikke den eneste dansker som drømmer om Formel 1. Men han er én af meget få som har nået et sæde i motorsportens kongeklasse. Frederik Vesti er en af dem, som håber at kunne gøre “K-Mag” kunsten efter.

Og tirsdag kommer det måske et skridt tættere på. Her sætter den 20-årige dansker sig bag rattet i Hamiltons Mercedes-racer. Og selvom W13’eren næppe vinder nogen prominent placering i mærkets Formel 1-historie, er Frederik Vesti ikke i tvivl, om hvad tirsdagens kilometer i Abu Dhabi får af betydning for karrieren.

– Der gik mange tanker gennem hovedet på mig, men allermest var det glæde og lettelse over, at Mercedes viser mig den tillid. Det betyder enormt meget, at de er klar til at sætte mig i deres Formel 1-bil, siger racerkøreren til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Som reglerne er i Formel 1 lige nu, har holdene meget få muligheder for at teste deres biler uden for sæsonen. At Frederik Vesti får muligheden hos Mercedes er anerkendelsen af talent.

– Bare det at sige, at jeg skal køre Formel 1, virker fuldstændig vanvittigt i mine ører. Jeg er virkelig stolt, og jeg kan slet ikke vente, siger Frederik Vesti der allerede har hjulpet Mercedes’ ingeniøre med vigtig feedback  ved at tilbringe ugevis i holdets simulator.

Frederik har netop afsluttet sin første sæson i Formel 2, hvor det sammen med ART Grand Prix-holdet blev til en 9. plads med 117 point i den samlede stilling. Fra næste sæson skal den unge dansker kører for italienske Prema Racing. Et hold som også Mick Schumacher kørte – og vandt mesterskabet – for.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også