Vi er sikre på, at du stadig kan nå at hente et juletræ. Især hvis du gør det lige så hurtigt som Hennessey.
Det er blevet lidt af en tradition hos Hennessey efterhånden – hvor hurtig kan de gale texanere mon køre med et juletræ på taget? Sidste år foregik det med 295 km/t i en Audi RS 6 med 811 hestekræfter.
Nu har Hennessey skruet en tand op for det hele. Både hestekræfter og hastigheden. Bilen er også en anden. Nemlig en Shelby GT500 som selvfølgelig heller ikke er fabriksoriginal. Bilen har vanvittige 1.014 hestekræfter fra en 5,2-liters V8’er med kompressor. Fra fabrikken må den ‘nøjes’ med 770 hk.