Den 77-årige mand endte med at sidde fast i ‘mere end en time’, før redningsmandskabet havde trukket ham fri.
Det hører til sjældenhederne, at 77-årige bilister vælter rundt i vaskehaller. Og da slet ikke inde i bilen. Alligevel var det præcist, hvad der skete for en ældre herre fra Maryland, USA, for nylig.
Ifølge 6abc.com kom manden galt afsted, da han forvekslede speederen med bremsen. Bilen – en sølvgrå Toyota – fløj fremad og endte på siden. Her sad, skriver flere medier, den ældre mand fast i op mod halvanden time, før det lykkedes redningsmandskab at trække ham – og bilen – fri.
Vaskehallens ejer Darin Kapanjie er glad for, at den ældre mand ikke er kommet noget til. Også selvom vaskehallen nu er ødelagt.