Annonce:

Tilbagekalder 14.000 elbiler – de slukker, mens de kørerI

I løbet af februar måned begynder BMW at tilbagekalde 14.000 biler med et lidt særpræget problem.

Annonce:

I næste måned begynder BMW noget af en tilbagekaldelse. Over 14.000 elbiler skal en tur på værksted. I USA har man nemlig fundet ud af, at i4, i7 og iX-modeller lige pludselig kan miste alt trækkraft. Og i værste tilfælde helt dø ud under en køretur.

Det, siger de amerikanske trafikmyndigheder, kan føre til grumme ulykker.

Omvendt mener BMW allerede at have fundet synderen. Der er problemer med det modul, der styrer højspændingsbatteriet i bilerne. Fejl i enheden kan føre til, at de ramte biler midlertidigt slukker af sig selv. Det mærker ejerne som biler der går helt ud og derefter i stå.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Politiet jagter cyklister med ny taktik – bøder for 25.000 kr. på to timer

Ifølge BMW blev fejlen først opdaget på en af mærkets elbiler i Kina. Specifikt hvilken model kommer det tyske mærke dog ikke ind på. BMW siger, at man endnu ikke kender til et eneste tilfælde, hvor en bil er dødet helt ud i trafikken. Men man vil altså ikke løbe risikoen.

Biler der kan standse midt i myldretiden
For problemet eksisterer. Og det kan betyde, at BMW-ejere strander i trafikken, hvis ikke mærket finder en løsning. Indtil videre er det kun biler på de amerikanske veje, som BMW vil se på igen. Det drejer sig om 5.400 eksemplarer af SUV’en iX og 8.600 i4-modeller.

Alle bilerne er produceret mellem februar 2021 og oktober sidste år. Ud over de biler vil 38 i7-ejere få besked på, at deres biler skal en tur på værksted. BMW mener, at problemet kan løses med en software-opdatering. Men uanset hvad afholder mærket alle udgifter i forbindelse med tilbagekaldelsen.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også