Annonce:

Eftersøgt teenager sigtet – smadrede ind i politibil

For en bare 18-årig bilist fra Næstved sluttede en køreture mandag meget brat. 

Annonce:

Det skulle egentlig bare have været rutinestop, så begge parter kunne komme hurtigt videre. Men mandag eftermiddag havde en 18-årig mand fra Næstved ikke meget tilovers for de betjente, han mødte på sin vej.

LÆS OGSÅ: Politibetjent døde – BMW stopper med at levere disse biler

I stedet udviklede det sig til en biljagt, der først sluttede, da den 18-årige ramlede ind i en patruljevogn nogle minutter senere. Det udløste en byge af sigtelser. For der viste sig at være gode grunde til, at den unge bilist ikke var meget for en sludder med ordensmagten.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den narkotest, han blev præsenteret for, slog nemlig ud. I bilen fandt politiet desuden 9,9 gram hash. Men intet kørekort. Sådan et har den 18-årige nemlig slet ikke. Alene den overtrædelse af færdselsloven koster ham nu 7.500 kr. i bøde, hvis det vel at mærke er første gang, han tages bag rattet uden førerret.

Men det bliver værre endnu. For på den 18-åriges bopæl fandt politiet flere stoffer over mere end 300 smertestillende piller. Og da han i forvejen er eftersøgt, valgte politiet at beholde ham i deres varetægt.

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også