Den første trailer til den sidste Fast and Furious-film, der deles i to, er ude fredag 10. februar.
Det begyndte med optagelser i sommeren 2000. To år forinden var Paul Walker blevet castet til rollen som Brian ‘O Conner. Til maj slutter det. Helt præcist 19. maj 2023.
LÆS OGSÅ: Bilmærke indrømmer: “Ja, vi tilbød journalist penge for at teste en bil”
Eller som Vin Diesel siger det i promoveringen for den første trailer, som er ude i næste uge, er det begyndelsen til enden. Og mens vi endnu ikke kender filmens handlingen, har vi allerede en god idé, om hvilken biler der medvirker.
I Fast X, der har været den 4. dyreste spillefilm nogensinde at optage, medvirker foruden konceptbilen Dodge Daytona SRT EV også en helt ny DeLorean, Alpha5. Begge kører på strøm.
Verdens 4. dyreste film
At få Fast X i kassen har ikke været verdens letteste opgaven. Balladen begyndte allerede få dage, inden optagelserne efter planen skulle rulle. I maj sidste år skred instruktøren Justin Lin.
Efterfølgende sagde Lin, at filmen ‘ikke var værd at sætte helbredet på spil for‘. Lin havde, er det siden kommet frem, et anstrengt forhold til Vin Diesel. En anden der nægtede, at have noget med filmsettet at gøre, er Dwayne Johnson.
Muskelbundtet, der ellers medvirkede i fem Fast and Furious-film inklusiv spin-offen ‘Hobbs & Shaw’, fik til sidst nok af Vin Diesel, som han tidligere har kaldt en ‘tøsedreng’.