Når man lever af sit kørekort, er det mere end dumt at lægge sig ud med færdselsloven. Det lærte en budchauffør for nyligt i byretten.
Gør han noget lignende inden for tre år, ryger kørekortet ubetinget. Det måtte en bud-chauffør sande, efter at han forleden var en tur forbi byretten i Svendborg.
Egentlig stammer sagen helt tilbage fra maj 2021, hvor en betjent mente at have set chaufføren køre bil og tale i telefon samtidig. Det udløste både et klip og en bøde på 2.500 kr. Og det allerede dengang.
LÆS OGSÅ: 500.000 danske bilister skal nu følge disse regler
Men fordi den 40-årige chauffør nægtede forholdet, måtte sagen en tur i retten. Og det er altså først sket nu. Det skriver Fyens.dk.
I retten forklarede politimanden, som stoppede chaufføren, at han så to telefoner ligge på passagersædet i bilen – en varevogn – og at den i hvert fald den ene telefon var tændt. Noget retten valgte at tro på.
Derfor skal den 40-årige bilist ikke bare acceptere bøden på de 2.500 kr. og det tredje klip i kørekortet. Han skal også betale sagens omkostninger og op til en ny køre- og teoriprøve, hvis han vil beholde førerretten.