Politiet mener at have grund til bekymring efter en fartkontrol i Skive torsdag aften. Det gik nemlig noget hurtigere end tilladt.
På to timer torsdag aften i denne uge tog politiet betinget kørekortet fra syv bilister. Bødemæssigt betyder det, at de samlet skal aflevere 31.800 kr. i bidrag til statskassen. Ligesom de hver især skal hoste op med 500 kr. til Offerfonden.
Alle syv bilister kørte 100 km/t forbi politiet. Og det på et sted, hvori der er skiltet med, at den højst tilladte hastighed er 60 km/t. Og spørger man poltiet, er det for mange bilister som nu skal op til kontrollerende køre- og teoriprøve for at beholde deres førerret.
– Det er mange. Det er i hvert fald bekymrende, at man på godt og vel to timer kan tage syv bilister, der alle kører til en betinget frakendelse af deres kørekort, siger Niels Bach, der er politiassistent hos Lokalpolitiet i Skive, til TV2.dk.