Bilen er nemlig udstyret med noget, som de to tyveknægte ikke kan finde ud af at betjene.
Herhjemme kan langt de fleste bilister uden problemer køre bil med manuelt gear. Men i USA er det, at bilen har tre pedaler, faktisk blev kendt som lidt af en tyverisikring i sig selv.
Mange amerikanere – også de langfingrede typer – bliver nemlig helt forvirret over den ekstra pedal. Det er også tilfældet her, hvor to tyveknægte forsøger at stikke afsted med en Subaru WRX.
Måske på grund af deres unge alder på henholdsvis 16 og 17 år – kommer de dog ikke meget længere end at få smidt ejeren ud af bilen. Da det går op for dem, at de ikke kommer videre, forsøger de begge at tage benene på nakken.
LÆS OGSÅ: 18-årig mister kørekortet lige foran politiet
Jagten på de to teenagere blev dog forholdsvis kort, oplyser Montgomery County Department of Police. Også selvom den foregik til fods. Begge teenagere blev efterfølgende sigtet for biltyveri og sendt bag tremmer.