En biltyv har bogstavelig talt fået forbud mod at nærme sig biler de næste fem år.
Biltyve er noget af det værste der findes. Og nu har en engelsk domstol sat en stopper for én af dem. I hvert fald de næste fem år. Den notoriske biltyv Paul Priestly har nemlig ikke bare fået ni måneders betinget fængsel.
Hans mange biltyverier har domstolen straffet med et noget indgribende forbud. De næste fem år må han bogstavelig talt ikke røre én eneste bil. Det skriver ITV News.
Samme medie skriver, at Paul Priestly – der i dag er 44 år gammel – har haft en kriminel løbebane de sidste 29 år. I den tid har han været ind og ud af de britiske fængsler et hav af gange.
Så sent som i juni sidste år blev han prøveløsladt fra afsoningen en tyveridom. Det ophold havde dog ikke gjort ham klogere. I stedet gik han umiddelbart efter sin løsladelse igen i gang med at stjæle biler. Eller i hvert fald gøre forsøget.
LÆS OGSÅ: Politiet slår til mod biltræf: 113 bilister sigtet – 20 biler beslaglagt
I retten forsøgte Paul Priestlys advokat at forhindre, at hans klient røg tilbage bag tremmer. Bl.a. hævdede advokaten, at Priestly er afhængig ‘af at tage i bilers dørhåndtag’. Den forklaring gav retten dog ikke meget for. Det gør politiet heller ikke.
– Paul Priestly er typen, der tager i alle bilers dørhåndtag, indtil han finder en bil der står ulåst. Her vil han lede efter hvad som helst af værdi som han mener at kunne sælge videre.
Ud over forbuddet mod at nærmer sig biler er Paul Priestly også blevet idømt et udgangsforbud hver dag fra 23.00 til 06.00 den efterfølgende dags morgen. Udgangsforbuddet gælder – i ligheden med forbuddet om at Priestly nærmer sig biler – de næste fem år.