En bilejer brugte 68.000 kr. på en bil – nu har han ingen af delene, fordi Volkswagen blev fornærmet.
En amerikaner er blevet 68.000 kr. fattigere, efter myndighederne på Volkswagen opfordring har knust den bil, han forsøgte at importere til landet fra Japan. Det skriver The Drive.
Bilen – en såkaldt kei-car – er egentlig fuldt ud lovlig. Men tolderne synes nu alligevel der var et eller andet galt. Så myndighederne kontaktede den amerikanske Volkswagen-importør for at spørge til bilens ægthed.
Alt sammen fordi myndighederne mente, at det kunne være en Volkswagen. Men bilen er altså kun inspireret af det såkaldte “Rugbrød”, Volkswagen Type 2. Eller rettere den var inspireret af. For bilen findes ikke mere.
Myndighederne har på Volkswagen-importørens opfordring knust bilen, som bilimportøren mener ligner ‘lidt for godt’. Det fik ejeren Tyler Barg faktisk også et brev om fra Volkswagen i USA.
LÆS OGSÅ: Ung gut anholdt: Kørte rundt på løbehjul og ‘rev sig selv i fjederen”
Importøren mente nemlig, at Tyler Bargs kei-car kunne skade mærkets omdømme, fordi ‘andre kunne tro, at VW havde noget med bilen at gøre’.
Måske er det i virkeligheden bare os her på Boosted-redaktionen, men enhver bør kunne se forskel på den ‘ægte vare’ og så en Subaru Sambar fra 1996 med VW-logo. Eller?
Et logo som Tyler Barg aldrig fik mulighed for at tage af. På grund af en slåfejl i hans e-mailadresse fik han heller ikke besked, om at bilen var blevet beslaglagt i tolden før en måned senere. Og selv da var det for sent.