Cyklister får sjældent skylden i sammenstød med biler. Men SUV-ejere nøjes ikke ‘bare’ med at ramme dem på to hjul, viser en ny undersøgelse.
Cyklister har en kedelig tendens til at tro, at de ejer vejen. Men det er nu ingen undskyldning for at påkøre den type trafikanter i bil. For slet ikke at tale om at køre cyklisterne over.
Men det sker. Og det faktisk oftest af bilister i SUV’er, slår en ny undersøgelse, som den amerikanske NGO Insurance Institute for Highway Safety and Highway Loss Data Institute (IIHS) står bag, nu fast.
Og faktisk har IIHS ikke bare set på antallet af ulykker, hvor cyklister er blevet kørt over af SUV’er. NGO’en har også set på, hvilke skader cyklisterne pådrager sig. Her er hovedskader blandt det mest almindelige.
Undersøgelsen, der er baseret på 71 ulykker, som involverede sammenstød mellem cyklister over 15 år og biler, er der ifølge IIHS et klart mønster i.
LÆS OGSÅ: Indrømmer pinlig dummert – her blev helt nyt vejbump vendt forkert
– SUV’er har en tendens til at vælte cyklisterne. Men faktisk risikerer cyklisterne også i højere grad at ende under bilerne frem for på kølerhjelmen. Det skyldes sandsynligvis SUV’ernes højde, siger manden bag undersøgelsen Sam Morfort.
Interessant nok er Morfort ikke kommet frem til, at der er nogen nævneværdig forskel på de skader, som cyklisterne pådrager sig, i forhold til om det er SUV’er eller en almindelig bil, de rammes af.
Men risikoen for at cyklister bliver skadet er 55 procent højere, hvis de ramler sammen med højere biler som eksempelvis SUV’er, konkluderer IIHS.