Politiet rykkede fredag aften på et tip fra en borger, der havde set et større antal biler forsamle sig i Vordingborg.
Fredag aften anmeldte en borger, at hun havde set et større antal biler forsamle sig ved Spirevej i Vordingborg.
Og det fik Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til at sætte kursen.
Lidt senere lød meldingen, at op mod 200 biler var i området. Af døgnrapporten fremgår det, at politiet har en mistanke, om at bilisterne vil bruge det omkringliggende industrikvarter til ulovligt gaderæs.
LÆS OGSÅ: Politiker sammenligner vrede vognmænd med venstrefløjen “De skal betale høje bøder”
Fremme på stedet uddelte flere patruljer fra politikredsen fartbøder.
Ligesom det blev til én enkelt synsindkaldelse, før de mange biler ifølge politiet forlod området.