Annonce:

Ny Renault får navn efter et jagerfly

Renaults nye flagskib i D-segmentet – en stor Coupé SUV – er netop blevet navngivet. Og navnet er hentet fra en fortid, hvor Renault var dybt involveret i flyindustrien

Annonce:

Renault er her, der og alle vegne, når det gælder nye bilmodeller. Både når det gælder fuldt elektriske biler og, når det handler om hybridbiler.

På el-fronten kan vi inden længe se frem til lanceringen af Renault Scenic, Renault 5 og Renault 4 – biler som vi i hvert fald kender navnene og størrelsen på. Biler, der holder til i B- og C- segmentet.

Men der er også grøde i segmentet over. Renault Austral har fået premiere i en lang række lande, og snart også i Danmark. Og den helt nye Renault Espace har vi også set billeder af, mens vi endnu venter på de første testkørsler, der foregår i begyndelsen af juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Og nu er der så en helt ny spiller på banen, der understreger Renaults ambitioner, når det gælder luksuriøse biler i D – segmentet. Nemlig en stor D-SUV Coupé, der indtil nu har båret det noget kryptiske navn DHN. Bilen er bygget på den fælles CMF-CD-platform, som også Austral og Espace er bygget på.

Nu har den så fået sit endelige navn. Og det er Rafale.

Navnet er inspireret af Renaults tætte forbindelse med flyindustrien i 1930’ernes Frankrig. På det tidspunkt producerede Renault motorer til både biler, tog – og ja også fly.


I 1933 overtog Renault fabrikanten Caudron og etablerede Caudron-Renault. Et af flyene, der blev produceret og lanceret i 1934, var en single seater kaldet C460 – Rafale. Flyet var designet til at sætte fartrekorder.

Renault tapper med den nye model med andre ord ind i historien. Bilens silhuet indikerer en bil, hvor der er lagt vægt på performance og distinkt karakter. Ganske som C-460 Rafale flyet fra 1934.

Renault Rafale lanceres i foråret 2024.  Den vil første gang kunne ses på den 54. udgave af Paris Air Show i Le Bourget den 18. juni i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Renault Caudron
Renault Caudron

Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.

Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Nyheder direkte fra bilimportører, producenter, racerteams eller andre aktører i bilbranchen.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også