Regeringen nægter at give sig. Men det samme gør en række danske vognmænd og chauffører, når det kommer til slagsmålet om den kommende kilometerafgift for lastbiler.
Står det til regeringen, skal en aftale om kilometerafgift, som socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgik i 2020, indfører i 2025.
Og det bliver der ikke rykket ved. Heller ikke selvom det vækker vrede blandt både danske vognmænd og deres chauffører. Af samme grund varsler sidstnævnte nu, at flere blokader af vejen rundt omkring i landet er på vej. Det skriver Avisen Danmark.
– Der vil komme nogle aktioner, og der skal ske nogle både skriftlige og verbale udfald, lyder det fra vognmændenes talsmand Jakob Forman.
Senere sagde talsmanden dog til Ritzau, at der ikke er planlagt nogle nye vejblokader lige nu.
LÆS OGSÅ: Verdens første – nu kigger fotofælderne ind i folks biler
Et aktionsudvalg bestående af 7 personer skal dog se, på hvordan fremtidige vejblokader kan organiseres.
Regeringen ønsker, at ramme alle danske vognmænd med en kilometerafgift fra 1. januar 2025. Det betyder, at der skal afleveres 1,3 kr. til statskassen for hver kilometer en dansk lastbiler kører herhjemme.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har allerede fortalt, at regeringen regner med, at der skal bruges omkring 300 millioner kr. om året. Altså alene på at administrere den kommende kilometerafgift.