Mandag i denne uge valgte politiet på Vejdirektoratets opfordring at gennemfører en fartkontrol ved noget vejarbejde på E45 Østjyske Motorvej. Noget der desværre var god grund til.
Bilister blæser tilsyneladende på fartgrænserne ved vejarbejde. Også selvom det meget nemt kan koste dem kørekortet. Det kunne Østjyllands Politi konstatere, da mandag var forbi E45 Østjyske Motorvej med noget fartkontrol.
For det gik alt for stærkt.
Næsten hver tiende af de bilister, der kørte forbi i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 03.00, blev målt til at køre for stærkt, og i alt 132 personer får nu en hilsen fra politiet.
37 af bilisterne kørte så stærkt, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens 19 af dem kan se frem til et klip i kørekortet oven i bøden, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
– Det er simpelthen alt, alt for højt et tal, og det er meget bekymrende, at så mange vælger fuldstændigt at ignorere hastighedsbegrænsningerne. Det er jo voldsomt utrygt for de folk, der skal gå og arbejde på strækningen, og der er en grund til, at den tilladte hastighed er sat så meget ned på stedet.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ÅH ØV! En af kun 275 Mercedes-AMG One dør i mystisk brand
– Vi fortsætter vores kontroller de kommende dage, og vi håber, at bilisterne begynder at tænke sig om og sætter farten ned, siger politikommissær Amrik Chadha, der er leder af færdselssektionen hos Østjyllands Politi.
På strækninger med vejarbejde slår fartbøder dobbelt så hårdt, og man mister eksempelvis førerretten allerede ved 71 km/t.