Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Eller i hvert fald bliver tilbudt en million dollar for det.
At få Fast and Furious-filmene i kassen har bestemt ikke været en proces uden dramatik. Og det endda i fuld offentlighed.
Blandt andet har Dwayne ‘The Rock’ Johnson på sin Instagram-profil kaldt Vin Diesel for en tøsedreng.
En anden skuespiller, Tyrese Gibson, nægtede omvendt at vende tilbage i rollen som biltyven Roman Pearce, hvis ‘The Rock’ var at finde på rollelisten. Og så har vi slet ikke nævnt, at filmseriens mangeårige instruktør, Justin Lin, skred umiddelbart før optagelserne til Fast X gik i gang.
Altså på grund af en konflikt med Vin Diesel. På den måde kan man blive ved med at svømme i drama. Men man kan også skifte holdning.
LÆS OGSÅ: Trine røg i fælden: “Politiet stod og ventede med synshal og bøder efter lovligt biltræf”
Og det, skriver fandomwire.com, at Gibson gjorde til gengæld for lovning på 1 million dollar for sin fortsatte medvirkning i Fast and Furious-universet.
På den anden side er Gibson også en mand, der virkelig godt kan bruge pengene.
I september sidste år blev han nemlig dømt til at betale sin ekskone 10.000 dollar svarende til 75.000 kr. hver måned i børnepenge. I retten kunne Gibsons opførsel dog ikke undgå at pisse dommeren af – læs mere om den historie her.