Han overlevede. Det gjorde bilen omvendt ikke, oplyser politiet.
En biltyv slap på mirakuløs vis med livet i behold, da hans evner slap bag et rat op og sendte ham ud i en uhyggelig trafikulykke.
Ifølge politiet skete ulykken med mindst 262 km/t kl. 08.15 lokal tid i det amerikanske amt Tuscarawa der ligger i delstaten Ohio.
Kort forinden havde manden stjålet en Dodge Charger fra et auktionshus i nærheden. Hans lige så kriminelle kompagnon var lykkedes med at stikke af fra stedet i en Chevrolet Camaro.
Det lykkedes undervejs politiet at få visuel kontakt til de to biltyve. Men ordensmagten nåede ikke at standse dem, før i hvert fald den ene satte en stopper for sin egen køretur.
LÆS OGSÅ: Nu rammes ALLE veteranbiler – vægtafgiften stiger voldsomt meget
Ulykken efterlod et vrag af en bil, der næsten ikke er til at genkende som en Dodge Charger. Hvad angår makkeren i Camaroen, stak han efterfølgende af fra stedet.
Han opgav dog at tage bilen med sig videre. For kort efter blev den fundet forladt på en parkeringsplads ved et supermarked. Omvendt er manden stadig på fri fod.
Tilbage sidder den forulykkede biltyv med en sigtelse for netop biltyveri og for ikke at ville efterkomme politiets anvisninger. Ordensmagten vil ifølge et opslag på Facebook ikke udelukke, at han kan blive præsenteret for flere sigtelser.