Annonce:

5 ting du – måske – ikke vidste om fartbøder: Så “hurtigt” bliver bøden for gammel

Har du kørt for stærkt, er det politiets ansvar at sende bøden til dig. Også rettidigt. Hvis ikke skal den faktisk krølles sammen.

Annonce:

Det sker hver dag, at der bliver kørt for stærkt på de danske veje. Også på de danske veje må vi nok hellere sige.

Men bliver du taget i at trykke for hårdt på speederen herhjemme, er det uretfærdigt at gå og vente på bøden i evigheder. Det står faktisk meget klart og utvetydigt i færdselsloven, at en fartbøde er forældet efter 3 år.

Og dog. For politiet har faktisk lidt ekstra tid til at nosse sig sammen i, hvis du står til en fartbøde over 3.000 kr. Så er forældelsesfristen 5 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Noget andet er, at du kan blive set af en fotovogn i begge retninger. Og politiets 25 nye fotovogne, som blev taget i brug tidligere i år, har faktisk endnu bedre mulighed for at ‘se’ dig blæse på færdselsloven. Læs mere om det her.

LÆS OGSÅ: Vin Diesel bekræfter: “Fast and Furious stopper ikke – flere spin-off-film er planlagt”

For det tredje er motorcyklister ikke længere fredet. Faktisk lykkedes det i marts måned for første gang nogensinde politiet herhjemme at blitze en MC’er. Det skete på Farø-broen.


For det fjerde – og nu bliver det måske en smule mærkeligt – men fartbøderne har faktisk et telefonnummer. Eller det vil sige, at du på telefon: 38 38 22 22 har mulighed for at ringe til den service, politiet kalder, Automatisk Trafikkontrol.

Her kan du med de sags-og kontrolkoder, der står på bøden, du får tilsendt, oplyse, hvem der er kørt bilen. Hvis det da ikke er dig selv.

For det femte kan det blive en pebret affære at nægte at give politiet oplysninger i færdselssager. I alle hastighedssager, hvor farten er 30 procent eller mere over det tilladte, sender politiet et billede af bilen og føreren med bøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nægter du at oplyse, hvem der er på billedet, er det en overtrædelse af færdselslovens paragraf 118, stk. 1. Det koster 2.500 kr. i bøde.

Bonusinfo: Der er to regler i færdselsloven, der giver dig mulighed for at smutte uden om oplysningspligten. Du har nemlig ikke pligt til at fortælle politiet noget som helst, hvis du selv har kørt bilen. Det har du heller ikke, hvis du har overladt bilen til en person uden kørekort.

Men finder politiet ikke frem til føreren, hænger den registrerede ejer/bruger af bilen altså på den alligevel. Bøden ryger ikke i skraldespanden af den grund.

Responsiv Iframe

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også