Porsche opfrisker nu det logo, man første gang tog i brug i 1962.
Du ved sikkert godt, hvordan Porsches logo ser ud. Hvis ikke så kig på billedet i denne artikel.
Men nu har det altså fået en overhaling. En visuel opdatering. Et facelift om man vil. Et facelift der dog er meget svært at få øje på.
Den mest åbenlyse forskel er nok, at Stuttgart nu er skrevet med sort lige over den stejlende hingst. Ordet “Stuttgart” har ellers været indfarvet i skjoldet.
Sådan har det faktisk været lige siden logoets oprindelse i 1962. Men efter 61 år skal der altså ske noget nyt.
LÆS OGSÅ: Dumt: 7-sekunders snapchat-video udløste politijagt på bil
De andre detaljer er om muligt endnu mere usynlige. Men de er der. Og det er virkelig nørdet. Dejligt nørdet. Men slet ikke i samme liga som Skoda, der tidligere i år fjernede noget meget ikonisk fra deres logo. Læs mere om det her.