Tilbage i september sidste år fik politiets praksis over for bilister i ‘muligvis konstruktivt ændrede biler’ tørt på i Vestre Landsret. Ordensmagten ankede ikke, fortæller advokat.
Det var klart ulovligt, at politiet tvang bilister – som man mistænkte for at køre rundt i ‘ulovligt, konstruktivt ændrede biler’ – forbi et mærkeværksted.
I september sidste år fik Dansk Bilbrancheråd (DBR) Vestre Landsrets ord for, at det ikke var i orden, at politiet første slæbte biler på mærkeværksted og efterfølgende forlangte dem ført tilbage i lovlig stand samme sted.
Det samme besked fik politiet. Til Boosted.dk oplyser advokat Johanne Berner, som førte sagen i samarbejde med DBR, at sagen ikke blev anket.
Politiet accepterede altså, at man havde forbrudt sig mod loven. Sat på spidsen vurderer Johanne Berner dog, at sagen måske havde været principiel nok, til at Højesteret ville have taget den op alligevel.
LÆS OGSÅ: Ukendt regel giver mange bilister bøder – men kommune nægter at gøre opmærksom på det
– Juraen i sagen var dog forholdsvis klar – hvilket har nok været den primære grund til, at den ikke blev anket – trods alt, lyder det fra Johanne Berner i en mail til Boosted-redaktionen.