Natten til torsdag tog en bilist sig en uheldig frihed i noget vejarbejde. Det kostede ham både kørekortet og bilen.
Torsdag formiddag viste en bilist endnu ikke, at han ikke længere har noget kørekort eller en bil for den sags skyld. Alt sammen fordi han natten til torsdag blæste igennem noget vejarbejde ved motorvejen nordvest rundt om Aarhus.
De seneste uger har Østjyllands Politi håndhævet hastighedsgrænsen, der er sat midlertidigt ned til 50 km/t, meget strengt. Alligevel valgte bilist at køre 110 km/t.
Lige forbi en fotovogn som kvitterede med en blitz. En blitz der nu koster vedkommende dyrt.
Fotovognen stod på strækningen mellem klokken 21.20 og 03.15, og i det tidsrum blev i alt 25 bilister målt til at køre for stærkt.
LÆS OGSÅ: Politiet erkender nederlag – ulovlig praksis over for bilister blev IKKE anket
Udover vanvidsbilisten kørte to andre bilister så stærkt, at de begge står til betingede frakendelser, mens en enkelt ud over bøden kan se frem til et klip. Resten af bilisterne ‘slipper’ med en bøde.
Torsdag formiddag oplyste Østjyllands Politi, at man endnu ikke havde givet vanvidsbilisten den kedelige besked.