Det er faktisk ikke politikerne, der bestemmer over de danske hastighedsgrænser. Det gør politiet – nu har en hastighedsforøgelse i Billund dog skabt vrede blandt politikerne.
Men politikerne på Odense Rådhus vil tvinge bilisterne til højst at køre 30 km/t i hele kommunen, har politiet i en hel anden ende af landet tilladt bilisterne at sætte farten op.
Helt konkret har Sydøstjyllands Politi tilladt bilisterne at køre 80 km/t frem for 60 km/t på på den østlige del af Grenevej i Billund. Det skriver Billund kommune selv i en pressemeddelelse.
Politiets argument for at sætte hastigheden op er, at vejen har et meget lige forløb. Men det bryder politikerne i kommunen sig bestemt ikke om. Det skriver TV Syd.
Formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i kommunen, Simon Nicolajsen Jørgensen (S), stiller sig direkte uforstående over for politiets ønske. Han mener det vil øge støjgener ‘tæt op af et boligområde.
LÆS OGSÅ: SÅ SKETE DET: Odense forbyder bilister at køre over 30 km/t
Nu vil Simon Nicolajsen Jørgensen forsøge at samle politisk opbakning nok til at presse Sydøstjyllands Politi i sådan en grad, at politikredsen dropper deres beslutning.
– Selvom vi som kommune ikke bestemmer noget, så håber jeg alligevel, at politiet vil være lydhøre overfor vores indvendinger, siger udvalgsformanden til mediet.