En 31-årig mand havde absolut ingen interesse i at tale med politiet om færdselslovens bestemmelser, så han trådte speederen i bund.
Torsdag måtte Østjyllands Politi ud i en 17 kilometer lang biljagt på en 31-årig vanvidsbilist, der absolut ikke havde lyst til at tale med ordensmagten.
Eftersættelsen begyndte i Randers, hvor den 31-årige var ved at vende på en parkeringsplads.
Men i stedet for at standse, da han blev bedt om det, fløj den 31-årige afsted med patruljen i hælene.
Politiets foreløbige beregninger viser, at den 31-årige passerede en modkørende cyklist med 140 km/t, og at han også kørte over for rødt.
LÆS OGSÅ: Her dækker forsikringen ‘automatisk’ mod vanvidskørsel
Længere henne i biljagten holdt den 31-årige desuden en gennemsnitsfart på 159 km/t gennem byen Assentoft. Først efter en kortvarig køretur på noget cykelsti besluttede den 31-årige sig for at give op.
Eller i hvert fald smide bilen fra sig. Det gjorde han i et grønt område, siger Østjyllands Politi. Politikredsen kunne senere konstatere, at manden forsøgte at gemme sig i en grusgrav.