Annonce:

James May langer ud efter skadefro Top Gear-‘fans’ – “Det kan I IKKE tillade jer”

James May har længe ikke haft noget med programmet at gøre – men han forstår ikke visse Top Gear’-fans fryd over en frygtelig ulykke tilbage i december.

Annonce:

Som TV-program hænger Top Gear i en tynd tråd. BBC ved nemlig ikke, hvad der skal ske med programmet.

Sidste år i december kom Freddie Flintoff, der er en del af den nuværende værtstrio, nemlig til skade i forbindelse med optagelser til programmet. Efter ulykken måtte Flintoff flyves på hospitalet.

Og han er ikke vendt tilbage siden. Noget den tidligere Top Gear-vært James May har meget svært ved at forstå, at visse af programmets såkaldte ‘fans’ ligefrem kan fryde sig over.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Lige nu har det godt nok lagt sig en smule. Men i et stykke tid efter ulykken var der mange, der på Twitter skrev, at Top Gear var færdigt, fordi Freddie Flintoff kørte galt.

LÆS OGSÅ: Nu sker der noget for bilmiljøet – her åbner Horsens for lovligt gaderæs

– Og her har jeg kun én ting at sige til folk: manden er altså kommet til skade. Og hør nu her. Det er helt åbenlyst noget alvorligt.


Det skal, mener James May i et nyt interview med den engelske avis Metro, ikke være et påskud for at kræve andre værter.

– I den situation bør man ikke sige ‘åh, jeg foretrækker dem og dem’. Hvorfor kan man ikke bare ønske manden god bedring?, lyder det undrende fra den tidligere Top Gear-vært.

James May er flere gange selv kommet til skade i forbindelse med TV-optagelser. Både da han lavede Top Gear og nu Grand Tour. Sidste år smadrede han eksempelvis en meget gul Mitsubishi Lancer Evolution i Norge. Læs meget mere om det her.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også