Vi tvivler på, at du overhovedet har set den slags hjul før. Og da slet ikke på en Toyota Supra.
Kan den køre på den? Ja! Kan den også lave en brænder? I teorien – ja. Denne Supra Mk. IV har i hvert fald ikke noget problem med at smide småstenene fra vejen i alle retninger.
Heller ikke selvom er der monteret transparente, glas-agtige hjul i hvert af bilens fire hjørner.
Nu er der formentlig slet ikke tale om glas. Snarer en form for akrylplast. Ikke overraskende er den slags ‘hjul’ meget svært at finde greb med. Eller bare noget der minder om det.
Hjulene fedter rundt, lige så snart manden bag rattet nærmer sig speederen. Men det kan altså godt lade sig gøre at køre på den slags.
LÆS OGSÅ: Bilforhandler fik genial idé, da ansat smadrede bil på motorvejen
Glashjul – eller i hvert fald det der ligner – er dog ikke noget nyt. For snart mange år siden satte Stefan “Dare” Stefaniak nogle meget gennemsigte hjul på sin Volkswagen Corrado. Set mere til det projekt her.