Det amerikanske Formel 1-hold har fået en bøde for det voldsomt fuck up i Nico Hulkenbergs side af garagen.
Weekendens grand prix gik slet ikke, som Haas havde håbet. Fra en 6. plads til Nico Hulkenberg i sprintløbet til det rene ingenting i løbet om søndagen.
Men nu skal Hulkenberg og Haas faktisk også have et rap over nallerne for de ellers positive takter i lørdagens sprintløb.
Haas har nemlig fået en bøde på 5.000 dollar svarende til 34.200 kr. for at sende Hulkenbergs racer på noget af en flyvetur under et pitstop i løbet.
Lidt medvind midt i en ellers sur weekend får Haas-garagen dog. Straffen er nemlig gjort betinget.
LÆS OGSÅ: Politiet har ‘utrolig svært’ ved at forklare, hvorfor hver femte ikke stoler på dem
Hvilket betyder, at Haas kun skal hoste op mod beløbet, hvis de gør noget lignende igen i løbet af sæsonen. Det skriver Racing365.
Søndagen var modsat lørdagen et mareridt for Haas. Danske Kevin Magnussen sluttede på en 18. plads og dermed næstsidst.
Hulkenberg kom ikke længere end til omgang 12, før motoren stod af. Næste løb på Formel 1-kalenderen er allerede i denne weekend på Silverstone i England.