Det er ingen dårlig joke. Fra 2025 vil det Renault-ejede rumæner-mærke køre med i World Rally-Raid Championship og Dakar Rally.
Hvad skal Dacia på rallyscenen? Deltage selvfølgelig. Det er i hvert fald rumænermærkets ambition. Og ikke bare det – Dacia skal køre rally allerede i 2025.
Bag rattet har man allerede én kører. Eller i hvert fald en aftale med ham. Det er nemlig lykkedes Dacia at få den 9-dobbelte WRC-vinder Sebastian Loeb med på idéen.
Hvilken bil, de franske stjerne skal bag rattet, vil rumænerne endnu ikke sige noget om. Men de vil godt fortælle, at der bliver kørt på syntetisk benzin – det såkaldte e-fuel – til den tid.
Loeb bliver dog ikke den eneste på Dacias lønningsliste. Rumænerne har også gjort spanske Cristina Gutiérrez Herrero til en del af projektet. Hun er ikke hvem som helst.
LÆS OGSÅ: Nederlag til politiet – her blev der IKKE holdt fest i fotovognene
Som den første kvinde nogensinde er det lykkes hende at gennemføre Dakar-løbet, der med rette betragtes som verdens hårdeste rallyløb.
Cristina Gutiérrez Herrero har desuden deltaget i alle Dakar-løb siden 2017. Om hun kan vinde det hele med Dacia, må vi vente nogle år endnu med at finde ud af.