Lamborghini har sat et definerende punktum i mærkets historie. Vil du have en V8-drevet model fra mærket, følger en hybridpakke nu altid med.
Det er muligvis den vej, det går. Og det går stærkt for Lamborghini. Faktisk så stærk at Lamborghini nu meddeler, at mærket allerede har solgt sin sidste bil med forbrændingsmotor.
I hvert fald hvis den forbrændingsmotor skal have otte cylindre og ikke mere end et par turboer til hjælp.
For selvom V8-motoren lidt endnu kører videre på fabrikken i Sant’ Agata, bliver det bestemt ikke, som vi kender den. Fra nu af sætter mærket nemlig strøm til alt.
Nyheden kunne Lamborghinis direktør Stephan Winkelmann i denne uge bekræfte i et interview med tysk Welt.
LÆS OGSÅ: Han har ejet 800 biler for meget i 28 år – nu sender kommunen en streng advarsel
Den sidste kun med forbrændingsmotor
Dermed blev SUV’en Urus, der til sidste kunne fås i udgaverne “S” og “Performante”, den der definitivt lukkede et kapitel af Lamborghinis-historie.
Når det så er sagt, smider Lamborghini ikke kun hybridpakker efter modelprogrammet for at få det til at leve op til de seneste emissionsstandarder og lovkrav.
Det er også et spørgsmål om performance. Ser man nøgent på det, at Lamborghini sætter strøm til modelprogrammet, er det nemlig langt flere hestekræfter at komme efter.
Det ses allerede på Aventadors afløser Revuelto. Ikke alene har V12-motoren hestekræfter som aldrig før. Den lille batteripakke leverer 3,8 kWh. Nok til samlet ydelse fra den 6,5-liters V12-motor på 1.015 hestekræfter. Så potent har ingen Lamborghini været før.