Sidst skød værkstedskæden skylden for underskuddet på ‘mindre trafik på vejene’. Nu er så igen røde tal på bundlinjen.
Værkstedskæden Skorstensgaard er flere gange havnet i mediernes søgelys, og det ikke altid for noget positivt.
Nu kan kædens regnskab så fortælle, at man for andet år i træk mangler millioner af kroner på bundlinjen.
Selskabets netop offentliggjort regnskab for 2022 viser, at der er et underskud på 2,1 millioner kr.
Det er de færre bilers skyld
Det er dog noget pænere end i 2021, hvor samme Skorstengaard trak et underskud på 16 millioner kr. efter sig. Dengang gav ledelsen bl.a. corona-pandemien og den mindre trafik på veje skylden for de røde tal.
Der var dog også omkostninger til en retssag mod De Danske Bilimportører, som begge parter hævder at have vundet, der trak tænder ud det år.
Spoler vi frem til marts i år, kunne Skorstensgaard meddele, at man havde fået ny ejer. Nemlig bilimportøren Nic. Christiansen der bl.a. har hentet kinesiske BYD til Danmark.
Grundlægger Anders Skorstensgaard, der stadig er en del af værkstedskæden, skyder igen skylden for underskuddet på corona-pandemien. Det skriver Motor-magasinet.
Anders Skorstensgaard kan dog også fortælle mediet, at første halvår af 2023 gav sorte tal på bundlinjen.