Der er et klart A og B-hold, når det kommer til køb af nye biler, mener interesseorganet FDM.
Spørger man FDM splittes de danske bilister meget klart i to lejre. Dem der har råd til en elbil, og dem der ikke har.
De bilister, der ikke har råd til de ofte meget dyre, nye elbiler, må i stedet ‘nøjes’ med billigere benzinbiler.
– Stiller man det hårdt op, køber A-holdet grønne biler, mens B-holdet må ”nøjes” med benzinbiler i mindre prissegmenter. Det viser, at bilsalget er ved at blive meget delt, lyder det fra forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru.
LÆS OGSÅ: Ejer af tidligere Saab-fabrik bekræfter: “Her skal bygges biler igen”
Den skævvredne udvikling mener FDM især skyldes ét forhold. Der findes nemlig kun ganske få, nye elbiler i prisklassen 150.000 til 250.000 kr.
Sidste år brugte danskerne i snit 247.000 kr. på en ny benzinbil. Mens det tal var 453.000 kr. for en elbil.
Og elbilerne står kun til at blive dyrere. I hvert fald herhjemme. Men det er nu ikke kun bilmærkerne, der hæver priserne.
Fra 2027 begynder registreringsafgiften nemlig for alvor at stige på elbiler, og det vil den blive ved med at gøre, indtil der i 2035 ikke er nogen fordel ved at købe en elbil.
I hvert fald ikke i kroner og øre. Flere organisationer har allerede advaret mod de kommende afgiftsstigninger. Bl.a. frygter De Danske Bilimportører, at afgifterne får danskerne til at miste interessen for elbiler.
Importørerne vil i stedet have bremset stigningerne. Men det er en dårlig idé, siger FDM. Læs mere om hvorfor her.