Efter Tupac Shakurs død i 1996 blev hans BMW 750iL gennemrestaureret. Det er end ikke til at ske skudhullerne, som de kugler, der tog livet af den berømte rapper, efterlod.
Men meget tyder på, at ingen tør røre ved BMW’en. I 27 år har forskellige bilforhandlere forsøgt at finde en ny ejer. Hver gang med lige lidt held.
I dag står bilen hos Celebrity Cars i Las Vegas. Og her har den efterhånden stået i en del år. Men over de sidste to uger er interessen for bilen alligevel steget.
Det fortæller bilforhandleren Ryan Hamilton til lokalmediet ABC 13 KTNV Las Vegas. Den nye interesse mener Hamilton hænger sammen med et nyt skridt, som politiet har taget i mordsagen der officielt aldrig er blevet opklaret.
LÆS OGSÅ: Bilmærke er klar til at trække sig fra Formel 1
– Der har været stor international interesse for bilen. Og det har en tendens til at bringe mest seriøse købere med sig, lyder det fra bilforhandleren.
Første gang, vi her på Boosted stiftede bekendtskab, med at Tupacs BMW søgte ny ejer, var i 2017. Bilen, der har haft flere ejere siden mordet, forsøgte Celebrity Cars at komme af med for halvanden million dollar. Det vil i dag svare til 10 millioner danske kr.