Ejerne af et hus i den lille amerikanske flække Decatur, der ligger i delstaten Pennsylvania, fik sig formentlig noget af chok, da denne Corolla kom flyvende.
Corollaen er en af Toyotas største succeser nogensinde. Hvis ikke den største. Men en ting er sikkert – modellen har aldrig kunnet flyve. Og dog.
Beboerne i et helt bestemt hus i den lille flække Decatur, der ligger i delstaten Pennsylvania, vil formentlig sige noget andet.
Forleden endte en grå Toyota Corolla nemlig direkte på deres første sal. Det fortæller Junction Fire Company på Facebook.
Helt konkret blev redningsmandskab kaldt ud til uheldet kl. 15.15 lokal tid i mandags, men før de nåede frem, var bilisten selv kommet ud af bilen.
LÆS OGSÅ: Ny regel i Formel 1 kan blive kæmpe fordel for Kevin Magnussen
Kort efter fik myndighederne voldsomt travlt med at lukket hullet efter Corollaen, fordi der var meldinger, om at en voldsom storm havde retning direkte mod området.
Pennsylvania State Police har også fået sin sag for. Man mener nemlig ikke, at ulykken bare var et uheld. Lokalmediet WHTM skriver, at Corollaen ramte en stensætning i nærheden og derfor blev sendt på den vilde flyvetur.
Men politiet har en mistanke, om at manden bag rattet forsøgte at ramme huset med vilje. Det er dog ikke første gang, at en ‘flyvende’ bil sætter sig fast i en hus. Det skete eksempelvis for en 31-årig i en Volvo XC70 tilbage i april.
Typisk for Volvoer gik det selvfølgelig hårdest ud over huset. Tilbage i 2018 fløj en Nissan Altima i samme retning, og i hvert fald én Subaru Outback er gået til på samme måde. Det skete så sent som i april i år. Også i april…