Verden er ikke vendt på hovedet – og så alligevel. For tirsdag er strømmen så billig, at man faktisk får penge for at bruge den.
Det er om at bruge noget strøm i dag. Tirsdag er elprisen nemlig negativ. Hvilket betyder, at man faktisk får penge for at bruge den.
Og det kan især komme el-selskabet Norlys’ kunder til gode. Dem, der ejer en elbil, har i hvert fald grund til at juble.
– Jeg vil klart opfordre elbilejerne til at udnytte de lave elpriser og få ladet elbilen op i dag. Det er ikke bare godt for deres egen pengepung.
– Men også for miljøet, da der er overskud af grøn, klimavenlig strøm i dag (tirsdag, red.),« siger direktør i Norlys’ energiforretning Mads Brøgger til Finans.
LÆS OGSÅ: Racerløb er på vej tilbage til Jylland – “Kommunen har allerede sagt ja til 5 år”
At der er penge at hente ved at fylde elbilen op, skyldes ikke bare tirsdagens negative elpris. Siden 1. august har netselskabet N1’s elkunder i N1-forsyningsområdet nemlig også fået rabat på nettariffen.
Altså hvad det koster at få transporteret strømmen frem og tilbage. Faktisk skal de 800.000 jyder hos N1 slet ikke betale for det resten af året.
Og sammenholdt med den refusion af elafgiften, som elbilejere stadig får, kan der altså give penge at lade elbilen i dag.