En række ansatte hos en bilforhandler er blevet præsenteret for det svimlende store antal sigtelser, efter at de har solgt skadet biler til uvidende kunder.
Politiet i den amerikanske stat North Carolina har præsenteret en række ansatte hos en Nissan-forhandler i byen Shelby for et svimlende antal sigtelser.
Hele 400 er det blevet til. Det kommer, efter politiet har oprullet en større svindelsag. Bl.a. mener politiet, at de ansatte har fusket med bilernes registreringspapirer, ‘glemt’ at informere deres kunder om skader på biler og misbrugt prøvenummerplader.
De mange sigtelser er resultatet af en efterforskning, der begyndte, da politiet kiggede nærmere på, hvordan bilforhandleren gen-registrerede biler, som var blevet meldt skadet hos forsikringsselskaber.
Den daglige leder hos forhandleren hedder Sam Kazran. Politiet mener, at han i mindst 110 tilfælde undlod at gennemgå biler for fejl og mangler, før de blev udleveret til forhandleren kunder.
LÆS OGSÅ: Mercedes opnår blæret tilladelse – bare ikke i Danmark!
Til lokale medier har Sam Kazran dog forklaret, at han ikke mener at kunne sigtes for noget. Han er, som han selv fortæller til lokalmediet WBTV, nemlig ikke uddannet mekaniker. Derfor mener han ikke have noget ansvar i de mange sager.