Politiet trampede faktisk selv i pedalerne for at indhente narkosælgeren.
Torsdag aften havde en 29-årig mand formentlig ikke regnet med, at en specialpatrulje fra Østjyllands Politi holdt øje med ham, da han cyklede rundt i Randers og solgte narko.
Men det gjorde politiet. Altså holdt øje med ham.
Da betjentene råbte cyklisten an og bad ham standse, trådte han i stedet hårdt i pedalerne for at komme væk.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
LÆS OGSÅ: Bilmærke indrømmer: “Vi taber 31 milliarder kr. på elbiler bare i år”
Det hele endte med en kort eftersættelse på cykel, inden det lykkedes betjentene at få indhentet den 29-årige som blev anholdt på stedet.
Her måtte han finde sig at blive visteret. Og så gjorde politiet endnu et fund. Nemlig en mindre mængde kokain.
Den efterfølgende rasagning af cyklistens bopæl i Randers afslørede yderligere mængder kokain, en del tusindekrone-sedler i kontanter, salgsposer og en digitalvgt.
Alt sammen nok til at politiet kunne sige ham for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.