En ny undersøgelse peger på, at bilister, der køber elbiler, faktisk øger deres co2-aftryk. Medmindre de da kører rigtig langt.
Medmindre man kører rigtig langt, er der ingen grund til at købe en elbil. I hvert fald ikke hvis, det er for miljøets skyld, den enkelte bilist skifter ‘brændstof’.
Det konkluderer en ny undersøgelse fra det amerikanske prestige-universitet Harvard University.
Helt konkret har undersøgelsen set på forholdet mellem co2-aftryk elbilen efterlader kontra benzin- og dieselbilernes ditto.
Og her er der altså ikke så meget at rafle om. For at elbilen skal være bedre for miljøet, kræver det, at ejerne tilbagelægger en god del kilometer.
LÆS OGSÅ: Ford stopper salget af populære dansker-model
Det skriver avisen The Harvard Gazette.
Det er den universitetsstuderende Lucas Woodly, der er kommet frem til kilometerne, en elbil skal køre for at give mening. Miljømæssigt set. Det har han brugt de sidste næsten 3 år på at finde ud af.
Forklaringen er da også lige til. Når elbiler bygges, sviner de mere. Men når de kører på vejene, er det lige omvendt. I hvert fald i forhold til fossilbiler.
– I USA vil den typiske elbil skulle køre et sted mellem 45.000 og 109.000 kilometer, før den er en fordel for miljøet.
– Men i mange husstande sælger man bilen, før det kilometertal er nået, siger den Harvard-studerende.
– Hvis du kører meget, vil du nok være udmærket tjent med en elbil. Men hvis du på den anden side sjældent kører bil, og bilen oftest holder i garagen, vil du være bedre tjent med en benzinbil.
Undersøgelsen, som Lucas Woodly står bag, peger også på, at den amerikanske regering rammer forkert, når man giver skatterabatter til folk der køber elbil.
Elbilen er nemlig så dyr, at det ofte er de bilister med mest solide økonomier, der investerer i elbiler, skriver The Harvard Gazette.
En hurtig Google-søgning viser, at danskerne ikke tænker meget anderledes end amerikanerne. I hvert fald ikke når det kommer til antal kilometer i en brugt bil, og hvornår det her ‘er bedst at sælge’.
Eksempelvis påpegedes Bilbasens Jan Lang i et interview sidste år, at ‘der er en generel psykologisk grænse for hver 100.000 kilometer’.
