BMW vil bygge en helt ny bilklasse. Neue Klasse kalder tyskerne den. Første bud er en retro-inspireret 3 Serie der lander hos forhandlerne i 2025.
Når BMW selv skal beskrive mærkets første bud på en bil i ‘neue klasse’-segmentet, siger de, at den er retro-inspireret. Klart efter en E30-model.
Selv siger BMW’s designchef, Adrian van Hooydonk, at de nye biler – der i øvrigt kun kører på strøm – er store skridt fremad for mærket.
– Vi tager store skridt, når det kommer til batteriteknologien, elmotorerne og brugen af bæredygtige materialer, samt måden at producere biler på.
– Det er allesammen med et design, der er nyt, meget klart og meget moderne ved første øjekast, lød det i forbindelse med præsentationen af Vision Neue Klasse på IAA-messen i München.
LÆS OGSÅ: Ny afgift rammer bilister 1. januar – minister er stolt
Det er dog værd at notere sig, at bl.a. fronten på den nye Bimmer vender tilbage til 70’er- og 80’er-træk som ‘shark nose’-elementet. Noget, især datidens 6-serie, E24’eren, kunne kendes på.
Hofmeister-knækket i C-stolpen, som blandt andet en E30 har, er et element, BMW tager med sig videre ind i fremtidens modelprogram.
Desuden mener Kai Langer, der er chefdesigner i BMW’s afdeling for elbiler, at linjerne omkring sideruderne minder om hinanden.
Det er i hvert fald med E30’eren som udgangspunkt og inspiration, at Vision Neue Klasse-konceptet er tegnet, siger Langer.
Produktionen? Ja, den ligger lidt ude i fremtiden. Og så i Ungarn. Til gengæld hævder BMW, at selve samlebåndsarbejdet vil være ‘helt fri for brugen af fossilt brændstof.
Efter sedanmodellen følger en SUV og fire andre elbiler. Dem forventer vi at se mere til i de kommende måneder.
Læs fra nyheder fra og om BMW lige her!