Det var den daværende S-regering, der lagde op til roadpricing, og nu gennemfører den næste forsøget. Men transportminister Thomas Danielsen vil ikke gøre det dyrere at køre bil.
Lige nu er 2.200 bilister med i et forsøg om roadpricing i Danmark. Forsøget kører efter to modeller. En med minuttakst på vejene og en anden baseret på antal kilometer.
Det er Danmarks Tekniske Universitet, der med teknik fra Sund & Bælt, skal gennemføre forsøget. Og her forventer man at kunne se resultatet i 2025.
Men allerede nu afviser transportminister Thomas Danielsen (V) at gøre det dyrere for danskerne at køre bil. Det siger han i en kommentar til DR.
– Vi har ikke et ønske om at gøre det dyrere for danskerne at køre bil.
LÆS OGSÅ: Før afgiften stiger voldsomt: Nu vil “alle” danskere have den samme bil
Ministeren understreger dog, at han godt kan se roadpricing i Danmark for sig. Men det ligger ude i fremtiden. Hvis det altså bliver til noget.
Hos FDM kalder man roadpricing for en god idé. Også selvom beregninger viser, at vil koste 158 kr. i afgifter alene at komme fra Aarhus til Herning. Læs mere om det her.