Forhandlerne skal nu undersøge de mange biler for eventuelle fejl og mangler – finder forhandlerne noget, skal der helt nye batteri til.
Audi og Porsche tilbagekalder nu 6.676 elbiler, som mærkerne vurderer alle kan være ramt af en farlige lækage.
Lækagen kan, hvis den opstår, udvikle sig til brand. Det hele begynder dog i batteripakken. Og det er ikke en risiko de to VAG-mærker hverken tør eller for den sags skyld må løbe.
De ramte biler skal alle undersøges af forhandlere, og finder man frem til lækagefejlen i nogle af bilerne, skal hele batteripakken udskiftes. Det skriver Carscoops.
Ifølge Porsche blev mærket, som hører til i den tyske by Zuffenhausen, i første omgang opmærksom på problemet i 2022, da man opdagede et andet problem med batterierne i visse Taycan-modeller.
Det problem, som Porsche blev klar over i 2022, kan være årsagen til, at væske nu riskerer at løbe ind i batteripakkerne.
I marts stod det klart for Porsche, at biler både i og uden for det nordamerikanske mærke stadig kan være ramt af problemet. Også selvom mærket inden havde forsøgt at udbedre de første problemer.
Den seneste tilbagekaldelse gælder foreløbig kun biler i USA. Samtlige biler produceret til modelåret 2023. Det drejer sig om Audi e-tron GT og forskellige udgaver af Porsche Taycan.