BMW-toppen siger, at elbil kører side om side med diesel- og benzinbiler mange år endnu.
BMW kører ikke ad samme vej som konkurrenterne, der både har travlt med at aflive biler med forbrændingsmotor, og fortælle hvornår man gør det.
Mercedes siger, at mærket senest i 2030 kun vil bygge elbiler, og Audi vil gøre det samme i 2033 (alle andre steder end i Kina, red.).
Men BMW’s bestyrelsesmedlem Frank Weber er langt fra lige så skråsikker. Faktisk afviser mærket fra Müchen kategorisk at sætte en dato på forbrændingsmotorens udfasning.
Tværtimod, mener Frank Weber, at diesel- og benzinbiler følges ad med elbiler langt ud i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Sker 23. september – hastighedsgrænsen sætte ned på motorvejen
– Vi vil ikke sætte nogen slutdato på modeller med forbrændingsmotor. Vi vil ikke skabe forvirring omkring BMW som brand.
– Det er meget, meget vigtigt for os. Uanset, om vi bygger el- eller fossilbiler, vil de eksistere siden om side med hinadnen.
– Der er både en stor andel (af kunder, red.) til forbrændingsmotoren og et voksende marked for elbiler. Og jeg mener, at det vil matche hinanden de næste 10 eller 15 år, lyder det fra Frank Weber.
I et interview med Car Sales kalder Frank Weber det for ‘ekstremt svært’ at omstille sig til kun at bygge elbiler.
– Man kan jo spørge sig selv, om hvad der skal til, før en økonomi er klar til kun at bestå af elbiler. Her skal der fire ting til, siger bestyrelsesmedlemmet og uddyber:
– Der er brug for grøn elektricitet, grøn udvinding af råmaterialer, bæredygtighed i råmaterialerne og en infrastruktur af ladestandere. Uden det virker elbilen ikke.
Slutteligt anfører Frank Weber, at elbiler kun er bæredygtige hvis genanvendelsen af dem også er det.
Det betyder dog ikke, at BMW holder sig fra elbiler. Mærket har netop præsenteret en helt ny, 100 procent elektrisk bil. Den, siger BMW-folkene, minder om fortiden E30 3 Serie.