Havde Gunther Steiner ikke sat foden ned, var Kevin Magnussen den eneste Haas-kører med et sæde i 2024.
Ifølge den schweiziske avis Blick har Sauber F1, der lidt endnu har Alfa Romeo som hovedsponsor, set sig varm på Nico Hulkenberg.
Faktisk så varm at holdet forsøgte at lokke ‘Hulken’ tilbage i folden. Tilbage i 2013 kørte Hulkenberg nemlig én sæson for teamet, der dengang blot hed Sauber.
Men det er ikke alt. Ifølge Formel 1-journalisten gjorde Sauber sig store anstrengelser for at se sig om på køremarkedet, inden man offentliggjorde en kontraktforlængelse med den eneste kineser i Formel 1 – den 24-årige Zhou Guanyu.
Sauber overvejede bl.a. at lokke Aston Martins reservekører, Formel 2-vinderen Felipe Drugovic, med en kontrakt.
LÆS OGSÅ: Tyskland dropper offentlig støtte til syntetisk benzin
Men varmest var holdet altså på Hulkenberg. Den 36-årige tysker var Haas dog ikke meget for at slippe.
Et skifte skete således ikke, fordi Haas’ teamchef blokerede for Hulkenberg i en anden køredragt. Det skriver Crash.net.