Den brune Volkswagen blev med al sandsynlighed både købt og stillet væk i 1979. Interessen for ladefundet var dog til at overse.
Nogle ladefund eksplodere i pris, når først de bliver trukket ud under åben himmel igen. Ofte efter årevis – nogle gange årtier – i skjul.
Intressen for denne brune Volkswagen Type 1 var dog til at overse, da den for nylig fandt en ny ejer.
Og det faktisk selvom den har tilbragt hele 44 år væk fra vejene og kun har kørt 3 kilometer.
For mens mange nok havde forventet, at der skulle findes virkelig mange pund frem som betaling – bilen er højrestyret og stod forladt i England – endte det med at blive noget af en fuser.
LÆS OGSÅ: Sker 1. januar 2024 – regeringen strammer kontrollen med disse bilister
Auktionshuset, som havde Boblen under hammeren, endte med at acceptere et bud på 49.500 pund, skriver avisen The Sun.
I dansk valuta er det 427.000 kr. Og selvom det kan synes af mange penge – hvilket det også er – er det langt fra at være verdens dyreste VW Boble. Den havde auktionshuset Hemmings til salg tilbage i 2018. Læs mere om bilen og dens pris her.