Hastigheden var ikke særligt høj. Alligevel måtte en MG ZS-ejer for nylig ringe efter ordensmagten for overhovedet at kunne stoppe.
Der er meget, der kan gå galt med 48 km/t. Men det er alligevel sjældent, at en bil ikke vil stoppe ved den hastighed.
Og dog. For det var lige præcis, hvad en skotsk MG ZS-ejer oplevede søndag formiddag i sidste uge. Faktisk gik det så galt, at politiet måtte lægge patruljevogn til for at få bremset den kinesiske elbil helt ned.
MG-ejeren Brian Morrison fortæller til BBC News, at han følte sig fanget i bilen, der ikke ville bremse ned.
Det førte til, at bilen ‘fløj’ over for rødt flere gange.
LÆS OGSÅ: Nu falder literprisen på både diesel og benzin
– Det lyder måske ikke vildt hurtigt. Men når du absolut ingen kontrol har med hverken speeder eller bremsen er det skræmmende.
På et tidspunkt begyndte den 53-årige MG-ejer at frygte for, at han ville ramme andre bilister og fodgængere. På det tidspunkt var bilen også fortsat lige ud i en rundkørsler.
Det var en koordineret indstats mellem MG-ejeren og politiet, der langt om længe fik stoppet den løbske elbil.
Det krævede dog, at en patruljevogn lagde sig op foran MG’en. Sammenstødet fik bilen til at gå i stå.
Nu ved Brian Morrison ikke, om han tør sætte sig bag rattet igen.
– Jeg ved ikke, om jeg køber en anden bil. For at være helt ærlig har jeg ikke engang prøvet at sætte mig ud i min kones bil endnu, lyder det fra den chokerende MG-ejer.
Hvorfor MG’en gik ‘amok’, er enndu ikke fastlagt. Men ifølge Brian Morrison viste en udlæsning af bilen systemer efterfølgende ‘en hel række fejl’.