Det var en ekstremt kold fornøjelse – alligevel fik op mod 300 bilister noget ud af et træf i det fynske, fortæller medie.
Sæsonen er egentlig for længst slut. Alligevel kan bilister rundt omkring samles til en omgang ‘sparke dæk’-træf.
Lørdag aften var det i Odense. Presse-fotos.dk vurderer, at op mod 300 bilister mødtes ved Rosengårdcentret i Odense. Det hele foregik ifølge mediets udsendte ganske stille og roligt.
– Det vildeste er vel en enkelt, der har lavet hjulspin. Ellers taler folk og ser på biler, lyder det.
Det er ikke altid, at et biltræf forløber lige så fredeligt. Da sæsonen begyndte tilbage i april, slog politiet til mod et biltræf i Randers. Det kostede 13 bilister deres biler.
LÆS OGSÅ: Bilist fortryder: “Jeg byttede min Ford med en Tesla – og jeg hader det!”
Og tidligere på måneden stod Midt- og Vestjylllands Politi klar ved en synshal, da en række bilister kørte mod et biltræf i Silkeborg. Senere endte det med flere beslaglæggelser. Læs mere om det her.