Annonce:

Mikkel missede mesterskabet – racerbilen endte i muren

Mesterskabet glippede for Mikkel Jensen, som ellers var flyvende i IMSA-mesterskabets sæsonfinalen på Road Atlanta, inden det sluttede brat med et dramatisk crash.

Annonce:

Der var et mesterskab på spil for Mikkel Jensen og Steven Thomas, som stillede op til sæsonfinalen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship med en føring i LMP2-klassen.

Således var der lagt op til et spændende ræs med TDS Racing og holdets faste tredjekører, Scott Huffaker.

Men det 10 timer lange Petit Le Mans på Road Atlanta lørdag aften dansk tid sluttede alt for tidligt for trekløveret, da danskeren mistede kontrollen med sin Oreca-racer og endte i dækmuren, hvilket sendte holdet ud af ræset.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Inden da havde Mikkel Jensen tidligt i løbet kørt teamet op på en føring i LMP2-klassen, og danskeren var atter i gang med at kæmpe sig frem til toppen, da uheldet indtraf med omkring tre timer og tyve minutter tilbage af løbet.

LÆS OGSÅ: Bilist fortryder: “Jeg byttede min Ford med en Tesla – og jeg hader det!”

Mikkel Jensen havde inden da brilleret med at sætte hurtigste omgangstid i LMP2-klassen – en omgangstid, som ikke efterfølgende blev slået.


– Det var virkelig ærgerligt. Jeg forstår stadig ikke, hvad der skete. Jeg mistede den bare, og så var det slut. Vi havde en bil, som var svær at køre, selv om vi ikke pressede den voldsomt.

– Jeg måtte flere gange korrigere i svingene, og Scott (Huffaker, red.) havde også en snurretur tidligere i løbet. Vi bliver nødt til at evalurere på vores data for at analysere os frem til, hvad der gik galt. Om det var bilen eller os, den var gal med, lyder det fra en skuffet Mikkel Jensen.

Mikkel Jensen og Steven Thomas slutter 2023-udgaven af IMSA WeatherTech SportsCar Championship på en tredjeplads i LMP2-klassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Resultatet kommer efter en sæson, hvor duoen har sikret fire podieplaceringer, heraf to løbssejre på henholdsvis Laguna Seca og Indianapolis Motor Speedway.

Mens den amerikanske sæson nu er overstået, kan Mikkel Jensen se frem til finalen i VM-serien, FIA World Endurance Championship, hvor han stiller op for Team Peugeot TotalEnergies den 4.-5. november i Bahrain.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Nyheder direkte fra bilimportører, producenter, racerteams eller andre aktører i bilbranchen.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også