Tesla hævder allerede at have udbedret fejlen. Alligevel får ejere af visse Tesla-modeller besked, om at deres biler måske er ramt.
Den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed NHTSA er godt i gang med at fortælle visse Tesla-ejere, at deres biler er ramt af en tilbagekaldelse.
Det drejer sig om 54.676 Model X, der er bygget mellem 2021 og 2023, der er bare ét problem. Selve problemet, som myndighederne mener, at bilerne har, findes ikke.
I hvert fald ikke længere hvis man spørger Tesla. Fejlen, som bilerne tilbagekaldes for, hævder Tesla nemlig at have løst med et stykke opdateret software.
På den anden side mener myndighederne, at bilerne i visse tilfælde er ramt af en fejl, der gør dem ude af stand til at måle niveauet af bremsevæske. Det skriver Reuters.
LÆS OGSÅ: Vejkryds kostede 430 millioner kr. – nu er man løbet tør for penge… og asfalt
Og er det får lavt, mener myndighederne, får visse Model X-ejere altså ikke besked. På den anden side står Tesla og siger, at problemet allerede er løst med en gratis software-opdatering.
Helt konkret har opdateringen release-koden 2023.32.7. Det er dog langt fra første gang, at Tesla springer en traditionel tilbagekaldelse ‘over’ med ny software.
Tilbage i april i år kørte Tesla en hel del biler med defekte bakkameraer uden om mærkets servicecentre ved at ændre på noget software.