Beløbet – altså de 10,4 millioner kr. – fremgår godt nok af bøden. Men så mange penge skal bilisten slet ikke af med.
Det gør ondt at få en fartbøde. Nogle gange mere end andre. Men en amerikansk bilist skal altså ikke betale 1,48 millioner dollar i bøde for at have kørt 144 km/t i en 90-zone.
I stedet er der tale om et beløb, som staten Georgia automatisk sætter på fartbøder, når det er gået rigtig stærkt.
Eller i hvert fald stærkt nok til, at bilister overtræder Georgias såkaldte ‘Super Speeder’-lov. Den slags gør bilister sig skyldige i, så snart farten er over 77 miles i timen (120 km/t, red.) på tosporet veje og 85 miles i timen (136 km/t, red.) på motorveje.
På den bøde, som den type bilister modtager elektronisk, vil der i udgangspunktet altid stå, at bøden løber op i 999.999 dollars. Men det er altså bare et beløb. Det skriver WSAV News.
LÆS OGSÅ: Bilister skrider fra Danmarks mest populære bilmærke
Der skal dog betales en bøde. Ligesom færdselssager af den art altid behandles ved et retsmøde, hvor det er en dommers opgave at se på det konkrete tilfælde.
Den højst mulige bøde er dog ikke hverken lige under eller lige over 1 millioner dollar. Den faktiske bøde kan nemlig ikke overstige mere end 1.000 dollar svarende til 7.000 danske kroner.